Ny mentorordning for interkulturelle kunstnere – du kan nå det endnu!
Statens Kunstråd indkalder ansøgninger til ny mentorordning
Interkulturelle kunstnere, som ønsker at rådføre sig med en professionel mentor, kan søge om deltagelse i ordningen.
Statens Kunstråd ønsker at sætte fokus på kunstnerisk mangfoldighed og interkulturelle projekter og prioriteringer for kunstnere og kulturelle institutioner i Danmark. Satsningen omfatter rådets fagområder: billedkunst, litteratur, musik og scenekunst.
Rådgivning af interkulturelle kunstnere
Statens Kunstråds mentorordning har til formål at tilbyde et-årige rådgivningsforløb til interkulturelle kunstnere om mulighederne for at etablere sig på den danske kunstscene. Interkulturelle kunstnere vil blive præsenteret for networking, hjælp til projektudvikling med henblik på udstillingsaktiviteter, rådgivning om de kunstneriske uddannelser og kunststøttesystemet samt brugbar viden om den danske kunst- og kulturscene.
Praktisk information: Der er løbende ansøgningsfrist for interkulturelle kunstnere, som ønsker en professionel mentor.
Find ansøgningsskema og læs mere på: http://www.kunst.dk/internationalt/artikel/ny-mentorordning-for-interkulturelle-kunstnere/